Referat Hundested Erhvervs generalforsamling torsdag d. 27. maj 2021 på Knud

 

Deltagere: 27 virksomheder

 

  1. Valg af dirigent

Søren Brink Hundested Havn blev valgt som dirigent. Indkaldt korrekt til generalforsamlingen; annonce i Halsnæs Avis.

 

  1. Formandens beretning

Vi skal se tilbage på en besynderlig periode. Efter generalforsamlingen i november 2019 satte bestyrelsen gang i en række initiativer ud fra vores formålsparagraf ”at udvikle og markedsføre Hundested som en attraktiv og aktiv by inden for handel, erhverv, kultur og fritidsaktiviteter”. Dels ved at gennemføre eksisterende arrangementer, Kunst på Beddingen, Hundested By Night, julearrangement osv., men også at sætte nye skibe i søen der kunne fortælle om Hundesteds mange muligheder.

 Alle planer stoppede brat i marts måned 2020, da landet lukkede ned. Nu var det tid til at tænke utraditionelt.

 ”Hundested agerer proaktivt - tager sagen i egen hånd, og opfordrer nu indbyggere og alle øvrige med interesse i Hundested by, til at støtte vores hårdt ramte erhvervsliv ved at køb Hundested Folkeaktier.”

 Og så kom Hundested på alles læber, DR NYHEDER, Radioavisen, Lorry, Berlingske og mange flere rapporterede fra den lille Nordsjællandske by, hvor man havde taget sagen i egen hånd.

 Den halve million blev rundet i slutningen af maj, det er et fantastisk flot resultat, og en imponerende støtte fra borgerne til erhvervslivet i den by, de bor i. Pengene blev fordelt mellem 16 forskellige virksomheder. Alle de personer og virksomheder, som gav penge, kunne indtil 14. december af hente deres gavekort. De gavekort, som ikke blev afhentet, er givet til den lokale julehjælp i Torup Sogn. Ringen er sluttet og 79.500 kr. er gået tilbage til hjælp til byens borgere.

 I juni stod det klart, at sommerferien og rejsemønstret vil blive markant anderledes. I bestyrelsen besluttede vi hurtigt at der lå en stor opgave, i øvrigt i skarp konkurrence med det øvrige Danmark, at tiltrække de mange nye turister, der skulle holde ferie herhjemme. Kampagnen ”Oplev Hundested” blev hurtigt skudt i gang med deltagelse af mediefolk, kendisser, influencers og mere eller mindre skøre indfald.

 Kampagner som denne er svære at måle på, med succesen er uomtvistelig, der har aldrig været så mange besøgende i Hundested hen over sommeren som i 2020. Den afledte effekt er også ganske tydelig, spørg bare ejendomsmæglerne og havnene hvordan det går med salget af huse, sommerhuse og bådpladser. 

Fakta-tal fra markedsføringen af Oplev Hundested i perioden 15. juni til 15. september 2020:

1.468.350 annonce visninger

355.000 unikke seere på Facebook via annoncering

266.000 organiske visninger på Facebook

+22.000 nye besøgende på hjemmeside / +27.000 besøg

+1.550 nye "Synes godt om" på Facebook-side

Vi valgte at udskyde generalforsamlingen, som normalt afholdes medio november, pga. Covid-19 og forsamlingsforbuddet, da det ikke kunne lade sig gøre under betryggende forhold. Og det er så den generalforsamling vi afholder i dag.

 Bestyrelsen fortsatte arbejdet nu blot online, Corona gav os alle en ufrivillig pause. Tid til at reflektere … er vi på rette vej eller skal vi skrue på nogle knapper dreje på rattet …. Skifte gear. Skal vi hjem, eller skal vi videre? Hundested erhverv skal selvfølgelig videre!

Den 4. marts mødtes bestyrelsen til den årlige interne Visionsdag

Den overordnede agenda for dagen var: hvad visionen og missionen for Hundested Erhverv skal være i fremtiden. Vi havde en spændende aften, og der kom mange ideer på bordet. Vi lavede en SWOT-analyse af foreningen Vi arbejdede videre med visionen og missionen og kom frem til følgende:

Missionen er: At arbejde for at udvikle og fremme erhverv, turisme og tilflytning

Visionen 2023: I 2023 ved at være den førende destination i Nordsjælland

Efterfølgende blev der nedsat 3 grupper med følgende emner:

Branding - storytelling og kommunikation

Aktiviteter; pulje kræfterne, årshjulet; bruge områdets værdi og lave helårsarrangementer

Fællesskab for erhvervet – medlemsundersøgelse- Netværk & synergi; workshops

Udviklingsplan for Hundested

På sidste bestyrelsesmøde havde vi besøg af Mads Farsø, projektleder for udviklingsplanen for Hundested og Charlotte Scheel, projektleder for Arktisk Center.

 

Udviklingsplanen skal gerne munde ud i nogle rammer indenfor:

  1. Binde by og havn bedre havn sammen

Hvordan får man havnebyen til at træde frem?

  1. Helårligt handelsliv? Turister hele året?
  2. Overnatningsperspektiv – hvordan skal man forløse det?
  3. Trafikalt – parkeringspladser

 

De vil gerne lave et godt samarbejde med Hundested Erhverv. Der bliver lavet en arkitektkonkurrence, og det første bud på konkurrencen vil vi komme til at se januar 2022. Efterfølgende bliver der lavet en endelig plan, som lægges op politisk – og forhåbentligt kan blive godkendt.

Vi går lysere tider i møde – og det ser positivt ud og de mange Corona-restriktionerne er ved at blive ophævet. Det har været fantastisk at se, hvordan alle jer virksomhedsejere har fundet nye veje i denne Corona-tid.

Jeg vil gerne side tak til bestyrelsen for et godt arbejde. Jeg siger tak til alle for jeres medlemskab af Hundested Erhverv.

  1. Fremlæggelse af revideret regnskab

Regnskabet blev gennemgået og godkendt af forsamlingen.

 

  1. Fremlæggelse af nyt budget, herunder medlemskontingent.

Budget blev gennemgået og godkendt af forsamlingen. Ingen ændringer til medlemskontingent.

 

  1. Forslag til vedtægtsændringer

Vedtægtsændringerne blev gennemgået hovedpunktet: sjakkene bliver nedlagt, og det bliver en bestyrelse med 5 medlemmer og 2 suppleanter. Som blev godkendt af forsamlingen.

 

  1. Indkomne forslag

Ingen indkomne forslag

 

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

Følgende stillede op til bestyrelsen og fik følgende stemmer:

Jeppe Ingversen Lynæs Surfcenter 20 stemmer

Allan Hensen Meny 19 stemmer

Christian Hansen Tømrer Hansen 19 stemmer

Mark Rydahl 24 stemmer

Kim Jensen Edberg & Co 13 stemmer

Anita Petersen Cookie-Home 10 stemmer

                                                     

Jeppe Ingversen, Allan Hansen, Christian Hansen, Mark Rydahl blev valgt ind i bestyrelsen. Dorte Andersen Halsnæs Avis var ikke på valg.

 

Følgende stillede op som suppleanter og fik følgende stemmer:

Anette Larsen Havfruen 22 stemmer

Anita Petersen Cookie-Home 16 stemmer

Kim Jensen Edberg & Co 15 stemmer

 

Anette Larsen og Anita Petersen blev valgt som suppleanter.

 

  1. Valg af revisor samt revisorsuppleant

Nærrevision blev valg som revisorsuppleant.

 

Ann Louise Hasselbalch tidligere fra Grønnessegaard, Timewinder, Spisekammer og Erhvervspanelet. I Coronatiden er der blevet talt om, hvordan kommunen hjælpe. Turisme-erhvervet mangler. Kun fokus på kulturen i VisitNordsjælland.

Oplev Halsnæs – hvor man indmelde aktiviteter. Der bliver udviklet en app – meget mere dynamisk. Vil meget gerne have turisme-erhvervet med. Der kommer til at ske en masse – så græsrodsturismen kommer med. Erhvervshuset Hovedstaden vil meget gerne bedre ud til detailhandlen. Kommunen betaler 1,8 mio. pr. år til Erhvervshuset Hovedstaden. 10. juni kommer der 2 konsulenter rundt til detailhandlen. Byggebranchen har svært at blive leverandører til kommunen. Nogle Input mail endelig til: Ann-Louise Hasselbalch: anlha@halsnaes.dk.

 

Fredagsøl for Hundested Erhvervs medlemmer

Jeppe Lynæs Surfcenter: hvad er det, man har til fælles, når man driver erhverv i Hundested? Man har meget travlt med sin egen virksomhed. Hvordan får vi skabt et fællesskab? Vi starter med fredagsøl fredag d. 25. juni kl. 16.00 Lynæs Surfcenter. Der kommer mere info på mailen.

 

Input fra Jytte Bonde/Galleri Nord

Hundested Erhvervs stillingtagen til de nye P-regler på havnen. Mange butikker på havnen frygter at vore kunder opfatter p-afgiften negativt. Vi har set mange biler komme, se skiltene, og vende om og køre væk! Hvorfor ikke skele til f.eks. Hillerød, hvor man også har indført p-betaling - dog med én times gratis parkering. Det ville være mere forståeligt for alle, specielt hvis man har et kortere ærinde på havnen.

 

Der kom flere kommentarer på emnet:

 

Anette Aj Stof – kunne være 2 timers gratis parkering. Vand på 3 sider – og langt.

 

Mathilde – Danbolig, abonnement til bil nr. 2 er lidt uhensigtmæssigt. Pga. man skulle holde langt væk som erhvervsdrivende. Fin ordning med, at man kan holde ½ times gratis.

 

Jens – Knud, hvorfor skal man overhovedet have parkeringsafgift?

Søren Brink svar: for 2 år siden blev det bestemt på et bestyrelsesmøde. Og aftalt med kommunen. Den eneste løsning på sigt – da kommunen købte Nordmolen. Gjort det allerede nu pga. de mange biler, som holder på havnen. Man holder på Strandvejen i stedet. Er der en prøvetid? Søren, ja der er altid en prøvetid. Jens: Kan godt lide kaos – modsætningen er ingenting.

 

Karin – Proviant – synes det er mærkeligt, at man skal have Parkzone i Hundested. Og synd at man skal gå herfra med en bøde. Det er ucharmerende. Og mange ældre har ikke en smartphone. Det er ikke fremmende for erhvervslivet.

 

Carolina – Kamelens Kys – kan godt forstå, at dem som parkerer længe ikke skal længere. Men som erhvervsdrivende er det meget svært. Er der andre, der har oplevet nedgang i omsætningen?

 

Anja – Barfods Have – hvordan kan det være, at man ikke har indgået en dialog med de erhvervsdrivende, når det er 2 år siden, det blev besluttet?

 

Christian – Hundested Sandskulptur – bruger kr. 300000,- på markedsføring. Har 70.000 gæster i sandskulpturer. Nu kan gæsterne parkere ”lige ved døren”.

 

Heidi, Havnens Optik – der kunne godt have haft en dialog for de erhvervsdrivende, inden det blev indført.

 

Kim – Edberg, er det blevet politisk? At det faktisk Hundested Havn, som tager skæld ud.

 

Jørgen – Barfods Havne – hvorfor skal man som erhvervsdrivende holde ”så” langt væk?

 

Søren Brink tager punkterne med til Hundested Havns bestyrelse.


 

Ref. Dorte Andersen 31. maj 2021

body-bg-01