Hundested motor træf

30 - 1 aug - sep

10:00 - 20:00

På gensyn 2019

Det bliver en weekend med oplevelser for alle sanser og med spændende aktiviteter for såvel skippere og motorentusiaster som nysgerrige havnegæster.

Fra hele landet forventes fiskekuttere, andre erhvervs fartøjer, lyst kuttere samt træ sejlskibe at stævne ud mod Hundested, hvor der i årene 1928-1990 blev fremstillet ikke færre end 2.512 Hundested motorer.

Det var én af de mest populære motorer, da fiskeriet gik fra sejl til maskinkraft. En hel weekend med en tætpakket nordmole vil uden tvivl vække skønne minder fra en tid, hvor Hundested ligesom de øvrige danske havne var fulde af aktivt erhvervsfiskeri.

Skipper historier og koncert

Gæster på havnen får mulighed for at høre fantasifulde skipper historier om bord på fartøjerne, der på faste tidspunkter henover weekenden alle vil starte deres motorer og give fælles ’koncert’ med den helt særlige dunke lyd. Træffet byder også på en publikums venlig pålidelighed sejlads lige uden for havnen og muligheden for at blive klogere på en udstilling om motorens historie og betydning. Ikke kun for fiskeriet og Hundested selv men også for det nord atlantiske fiskeri og forholdet til især Grønland.

Motor entusiasterne vil kunne gå om bord i et stumpe marked på kajen, der om lørdagen desuden vil være fyldt med musikalske og delikate oplevelser i anledning af den årlige Sildens Dag.

Besøg fabrikken

For de deltagende skippere og besætninger byder træffet på en unik mulighed for at besøge den tidligere motorfabrik, der i dag hedder Hundested Propeller A/S og nu ligger lige i udkanten af byen. Her vil de kunne møde tidligere medarbejdere, der var med til at fremstille og servicere Hundested motorerne, og der bliver også en rundvisning til Hundested Havns bedding, til de lokale bådeværfter, Halsnæs Bryghus samt en række andre virksomheder.

Alle fartøjer med en Hundested motor, uanset alder og art, er velkommen til at deltage i træffet. Der bliver tale om et beskedent deltagergebyr, men havneafgiften, alle måltider (ekskl. drikkevarer) samt festmiddag bliver dækket af arrangørerne.

TRÆFFET I HOVEDTRÆK

  • Alle fartøjer med Hundested motorer kan deltage mod et beskedens deltagergebyr.
  • Havneafgiften samt forplejning (ekskl. drikkevarer) er der sørget for hele weekenden.
  • Fredag aften er der velkomst og fællesspisning i træffets telt på havnen.
  • Lørdag er Sildens Dag, og træffet starter med fælles morgenmad og efterfølgende skippermøde.
  • Besøg på Hundested Propeller A/S og rundvisning på havnen.
  • ”Koncert” for Hundested motorer og konkurrence om de flotteste røgringe.
  • Frokost primært baseret på sild i dagens anledning.
  • Pålideligheds sejlads lige udenfor havnen.
  • Stumpemarked på kajen.
  • Åbent skib for publikum.
  • Fest i træffets telt for deltagere, sponsorer og arrangører.
  • Søndag rundes træffet af med fælles morgenmad og afslutning

 

LYT

Hundested motoren har en helt særlig lyd, som stadig kan høres flere steder i landet i sommerhalvåret. Det gælder fx på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, hvor entusiaster ligesom andre steder har restaureret og vedligeholder eksemplarer, som startes op i turistsæsonen.

body-bg-01